FORSIDEMAIL
ForskningProfilKontaktNyhederGigtsygdommeUndervisningLinks
Reumatoid artrit
Bursit, slimposebetændelse
Rygsmerter
Urinsyregigt podagra
Tendinit, seneskædebetændelse
Slidgigt, artrose
Diagnoseløs
Prednisolon bivirkninger
Borreliose, Lymes sygdom
Vitamin D-mangel og gigt
LUPUS hovedpine
Urter og plantemedicin
Psoriasisartrit
Palindrom reumatisme
Stills syndrom
Raynauds fænomen
Sarkoidose
Juvenil idiopatisk artrit
Polymyalgia
Arteritis temporalis
Fibromyalgi
Myositis
Inklusionslegememyosit
Sclerodermi
Pulmonal hypertension
LUPUS SLE
Sjögrens syndrom
Vaskulitsygdomme
Øvrige gigtsygdomme
                                                Arteritis temporalis (AT)

AT er betændelse i karvæggen i tindingeårerne (arteria temporalis).
Arterier er de blodårer, som fører fra hjertet og er rige på ilt. Andre mellemstore arterier i kroppen kan også angribes.


Forekomst

AT forekommer hyppigst hos kvinder og ofte først efter 50 års alderen. Skandinavien har høj forekomst af sygdommen i forhold til mange andre lande, ca. 25 personer pr. 100.000 indbyggere.


Årsag

Årsagen er ukendt. Sygdommen er ikke smitsom eller arvelig. Mange mener, at disponerede personer udvikler AT efter visse virusinfektioner, men det er ikke tilstrækkeligt dokumenteret. Det, at sygdommen optræder specielt hyppigt blandt personer fra de nordiske lande kan tyde på, at arvelige faktorer disponerer for sygdommen. At sygdommen optræder næsten udelukkende hos personer over 50 år kan tyde på, at aldersafhængige forandringer i blodkar kan disponere for dette.


Symptomer og sygdomstegn

Sygdommen ydtrykker sig på mange måder. Mest almindeligt er hurtigt indsættende hovedpine, oftest i baghovedet eller i tindingen. Dette kan ledsages af generel sygdomsfølelse, vægttab, feber og udtalt muskelstivhed. Evt. tyggesmerter.
Mere usædvanlige gener i begyndelsen er generel sygdomsfølelse alene eller akut synstab. De fleste synsforstyrrelser er lette og forbigående, men desværre forekommer der også blindhed. Vigtige forvarsler om kommende alvorligt synstab kan være dobbeltsyn, tågesyn og synsfeltudfald (dele af synet forsvinder). Ved sådanne symptomer skal man straks kontakte læge.


Udredning og undersøgelser

Lægen udspørger patienten nøje om symptomer, som kan give mistanke om diagnosen. Endvidere tages der blodprøver, hvor forhøjet sænkningsreaktion (SR) og “hurtigsænk¬ning” (CRP) styrker mistanken.
Der skal altid udføres biopsi (vævsprøve) af tindingeåren, som sendes til mikroskopisk undersøgelse.

Hvordan stilles diagnosen?

Diagnosen stilles ud fra prøvesvaret på vævsprøven taget fra tindingeåren samt det kliniske billede. Findes der betændelse i karvæggen, har man en sikker diagnose. Endvidere er sænkningsreaktionen næsten altid forhøjet, endda betydeligt.


Behandling

AT behandles med kortisontabletter (Prednisolon), delvis for at lindre generne men også for at beskytte mod sygdomskomplikationer (se under prognose og forløb). Man starter ofte med en høj dosis for så at reducere gradvist til en vedligeholdelsesdosis.
Denne vedligeholdelsesdosis opretholdes over længere tid, gerne et år. Hvor længe man skal behandles afhænger af sygdomsaktiviteten. Man stopper ikke behandlingen før patienten er stort set symptomfri. Det tager sædvanligvis fra 1-2 år, i nogle tilfælde længere.
Ved synstab benyttes ofte store Prednisolondoser, oftest givet direkte i blodet (intravenøst) i starten.


Opfølgning

Patienten skal kontrolleres regelmæssigt af læge, så længe behandlingen pågår. I startfasen bør dette ske hver 2. uge. Når man har fundet vedligeholdelsesdosis af Prednisolon, kan patienten kontrolleres hos læge hver 3. måned. Både sænkningsreak¬tion og patientens klager bruges som udtryk for sygdomsaktivitet.


Prognose og forløb

Sygdommen reducerer ikke levetiden. Nogle patienter kan imidlertid udvikle alvorlige sygdomskomplikationer som synsforstyrrelser, blindhed, udposning af hovedpulsåren, hjerneblødning samt bivirkninger af Prednisolon.


Hvad skal jeg passe på?

Kontakt læge, hvis du mærker ændringer i synet, øget tendens til hovedpine, mavesmerter eller mere sygdomsfølelse. Endvidere ved forpustethed, feber og tegn på infektion.

Ophør med Prednisolon må ikke ske på én gang. Følg altid lægens instrukser om dosering.

Hold dig fysisk aktiv - det hjælper mod Prednisolonens bivirkninger, bl.a. knogleskørhed.