FORSIDEMAIL
ForskningProfilKontaktNyhederGigtsygdommeUndervisningLinks
Reumatoid artrit
Bursit, slimposebetændelse
Rygsmerter
Urinsyregigt podagra
Tendinit, seneskædebetændelse
Slidgigt, artrose
Diagnoseløs
Prednisolon bivirkninger
Borreliose, Lymes sygdom
Vitamin D-mangel og gigt
LUPUS hovedpine
Urter og plantemedicin
Psoriasisartrit
Palindrom reumatisme
Stills syndrom
Raynauds fænomen
Sarkoidose
Juvenil idiopatisk artrit
Polymyalgia
Arteritis temporalis
Fibromyalgi
Myositis
Inklusionslegememyosit
Sclerodermi
Pulmonal hypertension
LUPUS SLE
Sjögrens syndrom
Vaskulitsygdomme
Øvrige gigtsygdomme
                                              Akut sarkoidose artrit ( Boeks Sarkoid )

Hvad er akut sarkoidose artrit?

Sarkoidose er en betændelsesagtig sygdom ( uden bakterier og virus ), som kan angribe næsten alle organer. Når det giver sig til kende ved akut indsættende ledbetændelse kaldes den akut sarkoidose arthrit. I vævsprøven kan man ofte påvise en speciel type betændelse (granulomatøs betændelse) og når disse koncentreres på enkelte steder benævnes de granulomer. Disse granulomer kan ligne det man ser ved tuberkulose, men der er ingen sammenhæng mellem tuberkulose og sarkoidose.

Cæcar Boeck, hudlæge i Christiania, senere professor i Bergen, var den første som beskrev sarkoidose (1899). I enkelte lande og lærebøger kaldes den da også for Boecks sygdom.


Forekomst

Sarkoidose er meget almindelig i hele den vestlige verden, særligt i Norden. Både kvinder og mænd rammes. Den mest udsatte aldersgruppe er fra 20-40 år. Antal nye tilfælde af akut sarkoidose arthrit er ca. 10 pr. 100.000 indbyggere.


Årsag

Årsagen er ukendt. Sygdommen er ikke smitsom og ej heller arvelig.


Symptomer og sygdomstegn

Hurtig indtræden af betændelse i 2 eller flere led (arthrit). Betændelsen giver smerter, nedsat bevægelighed og hævelse. Særligt anklerne rammes af betydelig hævelse, og der kan også forekomme rødlig misfarvning. Knæene angribes også ofte mens småled som finger- og tåled sjældent angribes. Ledsmerterne forsvinder ofte, når patienten holder sig fuldstændigt i ro.

Det mest almindelige er hævelse i anklerne.

Patienterne har gerne feber og føler sig meget syge.

Udover ledbetændelse får ca. 80% af patienterne et knudeagtigt udslæt på benene. Dette kaldes knuderosen (erythema nodosum) og har blårød farve.


Hvordan stiller man diagnosen?

Diagnosen stilles ud fra den typiske sygehistorie, hvor især ankelødemer er fremtrædende. Ved røntgenundersøgelse af lungerne vil man se hævede lymfeknuder i lungeportene (hilusadenit). Hvis man tager en vævsprøve af disse, vil de typisk vise granulomatøs betændelse. SR er som regel forhøjet.


Behandling

Det er vigtigt at vide, at tilstanden er forbigående og at man ikke har en behandling, som bremser, stopper eller forkorter sygdommen. Man bruger betændelsesdæmpende medikamenter, oftest Indomethacin. Man skal kun bruge medicin, når patienten har plager. Så snart disse er på retur, skal man stoppe med medicinen. Hos nogle få patienter er plagerne så udtalte og langvarige, at man må vurdere opstart med kortikosteroider (Kortison eller Prednisolon).


Prognose og forløb

Hos de fleste varer sygdommen fra nogle dage, uger til 4-5 måneder. Mere end 90% bliver helt raske uden nogen form for tilbagefald. Mindre end 10% får tilbagefald med ledbetændelse. Udvikling af kronisk ledbetændelse er ikke kendt. Yderst få patienter udvikler kronisk sarkoidose i lungerne og skal behandles med Kortison.