FORSIDEMAIL
ForskningProfilKontaktNyhederGigtsygdommeUndervisningLinks
Reumatoid artrit
Bursit, slimposebetændelse
Rygsmerter
Urinsyregigt podagra
Tendinit, seneskædebetændelse
Slidgigt, artrose
Diagnoseløs
Prednisolon bivirkninger
Borreliose, Lymes sygdom
Vitamin D-mangel og gigt
LUPUS hovedpine
Urter og plantemedicin
Psoriasisartrit
Palindrom reumatisme
Stills syndrom
Raynauds fænomen
Sarkoidose
Juvenil idiopatisk artrit
Polymyalgia
Arteritis temporalis
Fibromyalgi
Myositis
Inklusionslegememyosit
Sclerodermi
Pulmonal hypertension
LUPUS SLE
Sjögrens syndrom
Vaskulitsygdomme
Øvrige gigtsygdomme
 

Slidgigt (artrose)


Med slidgigt (artrose) menes en tilstand hvor brusken inde i leddene langsomt brydes ned. Dette er et aldersfænomen som sker hos alle med øgende alder. Det kaldes imidlertid kun sygdom når det giver problemer i form af smerter og nedsat funktion.

Brusken i led har som funktion at fungere som stødpude og derved aflaste trykket på knogler. Brusken er væskerig og elastisk, men med alderen bliver den tyndere og  mere  tør, og har en tendens til at krakelere. Dette fører til ekstra belastning på knoglerne , og knoglerne op til led vil derfor forandres med øget kalkmængde og forandring af knoglens udseende.

 

Årsagen til slidgigt er kun i nogle tilfælde ”slid”. I de fleste tilfælde er dette en arvelig tilstand knyttet til gener, og ikke så meget ”slid”. I Norge kaldes artrose for ”slitasjegikt”, men det er altså kun en mindre del af patienterne hvor dette er tilfælde. Eksempelvis kan det ses ved gamle skader, feilstillinger i led og hos personer med meget tungt arbejde (bygningsarbejdere). Overvægt kan føre til artrose i knær. 

Den arvelige form for artrose sidder oftest i fingre og hofter.

 

Symptomer. Det typiske ved smerten er stivhed og startsmerter når man skal i gang, enten det er om morgenen, eller efter at man har siddet længe. Når man så har kommet i gang bliver det bedre, men efter et stykke tid med f.eks turgåing eller anden fysisk aktivitet vil man igen få smerter. Smerten varierer med led.

Coxartrose er slidgigt i hofter. Det kan give smerter i balderne, lysken og nedover lårene, og i nogle tilfælde vil det kun give smerter i kne.

Gonartrose   er slidgigt i knær. Det giver smerte i og rundt kneet, og følelsen av et ustabilt knæ. Følelsen av ustabilt knæ gør at man gerne holdr sig i gelenderet når man skal gå i trapper.

Fingerartrose sidder oftest i mellem- og yderled på fingrene, men også i tommelens grundled. På ydderleddene ser man ofte knuder, Heberdenske knuder, og  på fingrenes mellomled ser man Bouchardske knuder. Fingrene kan i nogle tilfælde blive deformeret og skæve.

Spondylartrose er slidgigt i ryggen. Det giver smerter som beskrevet specielt i lænderyggen.

 

Behandlingen består i at reducere smerter og bedre funktionen. Muligheden for at stoppe processen er i dag meget ringe.

Smerterne reduceres først og fremst med smærtestillende mediciner af typen paracetamol. Man kan også bruge gigtmediciner af typen NSAIDs som kan købes med eller uden recept. Sterkere smærtestillende er ikke at anbefale i de leste tilfælde da tilstanden er kronisk, og der vil være fare for avhengighed.

Fysioterapi med træning og øvelser kan også være godt, specielt ved artrose i hofter, knær og ryg.

Ergoterapi kan benyttes til at tilpasse hjælpemidler, skinner etc.

Brug af olje fra Avocado har vist sig at have en viss smertedempende effekt.