FORSIDEMAIL
ForskningProfilKontaktNyhederGigtsygdommeUndervisningLinks
Reumatoid artrit
Bursit, slimposebetændelse
Rygsmerter
Urinsyregigt podagra
Tendinit, seneskædebetændelse
Slidgigt, artrose
Diagnoseløs
Prednisolon bivirkninger
Borreliose, Lymes sygdom
Vitamin D-mangel og gigt
LUPUS hovedpine
Urter og plantemedicin
Psoriasisartrit
Palindrom reumatisme
Stills syndrom
Raynauds fænomen
Sarkoidose
Juvenil idiopatisk artrit
Polymyalgia
Arteritis temporalis
Fibromyalgi
Myositis
Inklusionslegememyosit
Sclerodermi
Pulmonal hypertension
LUPUS SLE
Sjögrens syndrom
Vaskulitsygdomme
Øvrige gigtsygdomme
 

                                                    Hvad er gigtsygdomme?    


Gigtsygdomme, også kaldet reumatologiske sygdomme, er sygdomme, hvor det dominerende er smerter i led og muskulatur, som ikke er forårsaget af skade.

Gigtsygdomme er ret almindelige, og man inddeler gerne sygdommene i betændelses¬agtige og ikke-betændelsesagtige.

De ikke-betændelsesagtige er mest almindelige og består af generelle muskelsmerter og smerter i led, sener og slimsække. Det skyldes som oftest overbelastning o.lign.

Den mest almindelige sygdom i denne gruppe er fibromyalgi.

De mindst almindelige gigtsygdomme er de betændelsesagtige, som omfatter leddegigtlignende sygdomme, bindevævssygdomme og vasculitsygdomme.

Ved disse tilstande optræder en reumatologisk betændelse i muskler og led, hvilket kan føre til skade på muskler, led og også indre organer.

I mange tilfælde kan man ved hjælp af blodprøver se, om det drejer sig om en betændelsestilstand, men i en del tilfælde vil man også se normale blodprøver.

En grundig undersøgelse foretaget af reumatolog vil imidlertid kunne afgøre, om der foreligger en betændelsesagtig reumatologisk tilstand eller en ikke-betændelsesagtig reumatologisk tilstand.


Hvad er forskellen på en reumatologisk betændelse og en almindelig infektion?

Både reumatologisk betændelse og en almindelig infektion giver hævelse og smerter i fx. led.

Ved infektion kender man årsagen, enten bakterier, virus eller svamp.

Årsagen til reumatologisk betændelse er foreløbig ukendt.

En anden forskel er, at en almindelig infektion altid går over enten af sig selv eller ved hjælp af behandling fx. Penicillin.

En reumatologisk betændelse er derimod en kronisk tilstand, dvs. den går aldrig over og skal behandles livslangt for de fleste patienters vedkommende.

Alle kan få infektionssygdomme, men kun en bestemt gruppe får betændelsesagtig reumatologisk sygdom.


Man regner med, at man for at få en reumatologisk betændelsestilstand skal være disponeret ved at have en speciel vævstype, men herudover skal der være en udløsende faktor. I mange tilfælde drejer det sig om virus.

Det er meget sjældent, at disse reumatologiske betændelsestilstande er direkte arvelige.


Hvordan opstår reumatologiske betændelsestilstande?

For at få disse sygdomme regner man med, at man skal være disponeret ved at have en speciel vævstype.

Denne vævstype arver man, men det er meget sjældent at man arver sygdommen direkte. Dette betyder, at sygdommene har en tendens til at optræde i familier, men sjældent fra mor til datter.

Udover at være disponeret ved vævstype, skal der være en udløsende faktor. I mange tilfælde kan dette være en virus, en bakterie eller ydre faktorer som rygning o.lign. Man ved fx. at rygning helt klart er en udløsende faktor både for leddegigt og systemisk lupus erythematosus sammen med mange andre faktorer.

De fleste reumatologiske betændelsestilstande optræder i voksen alder, og det betyder at der er nok faktorer hos hver enkelt som har med alder at gøre, som også bidrager til at sygdommen kommer på det tidspunkt.


Almindelige spørgsmål ved gigtsygdomme

1. Kan bestemmelse af vævstype fortælle mig, om jeg har risiko for at udvikle leddegigt eller anden reumatologisk sygdom?

Svar: Det er relativt enkelt at bestemme vævstypen, og vi kan sagtens måle, om du har den vævstype, som skal til for at udvikle en speciel sygdom. Imidlertid er det kun en lille brøkdel af de, som har denne specielle vævstype, der virkelig udvikler sygdommen, og det vil derfor ikke hjælpe dig at finde ud af, hvilken vævstype, du har.
Fx. har de fleste ved Bechterews sygdom vævstypen HLA-B27. Ca. 5% af befolkningen har denne vævstype, men det er kun 10% af disse som senere udvikler Bechterews sygdom. Med andre ord vil 90% aldrig udvikle sygdommen.
Vi bruger derfor ikke vævstypen som en undersøgelse for at se, om du kan have en speciel sygdom.

2. Påvirker vejr og klima de reumatologiske symptomer?

Svar: Der er noget, som hedder barometri, hvor hurtige skift i barometertrykket og hurtige skift i vejrtype påvirker gigtsmerter. De fleste gigtpatienter kan mærke, når vejret vil skifte og det er altså et almindeligt fænomen.

3. Er gigtsygdom arvelig?

Svar: De fleste gigtsygdomme er ikke arvelige. For de betændelsesagtige reumatologi¬ske sygdomme arver man imidlertid en disposition, men det betyder ikke nødvendigvis, at man udvikler sygdommen.

4. Er graviditet farlig ved gigtsygdom?

Svar: For de fleste, som har betændelsesagtig gigtsygdom, medfører graviditet betydelig bedring af symptomer og gener - specielt ved leddegigt og Bechterews sygdom.
Ved systemisk lupus erythematosus kan en graviditet derimod være et problem og skal derfor gennemføres med hyppig kontrol hos reumatolog og gynækolog.


Forkortelser i reumatologien

Artrit = ledbetændelse.

Bursit = betændelse i slimsæk.

Tendinit = betændelse i seneskede.

Myosit = betændelse i muskler.

Synovit = betændelse i ledhinde inde i led som igen fører til arthrit.

 

At have gigt eller ikke gigt, det er spørgsmålet

 

Det er ret almindeligt at man i kortere eller længere perioder kan have ondt i mange led.  Har man ondt over en længere periode eller gennem flere år, bliver man ofte henvist til speciallæge i reumatologi, for at se om det kan dreje sig om en alvorlig gigtsygdom, som fx leddegigt. Reumatologen foretager så en lægeundersøgelse af led, og der tages blodprøver, eventuelt røntgen og måske scanninger af forskellige typer.

I mange tilfælde vil speciallægen konkludere at der ikke findes tegn til alvorlig gigtsygdom. Men hvad så? Man har jo fortsat ondt i led. Har man så gigt uden at have gigt?

 

Det er vigtigt at reumatologen finder ud af om man har alvorlig gigtsygdom, som så kan behandles – ofte med kemoterapi og lignende. Imidlertid kan det være mange andre årsager til ondt i led end alvorlig gigtsygdom. Man har da ondt i led uden gigtsygdom.

 

 

Almindelige årsager til ondt i led – ud over alvorlig gigtsygdom:

 

  • Stofskifteproblemer.
  • Hormonvariationer fx ved menstruation  og overgangsalder
  • Hudsygdommen psoriasis. Vi ved at ca 50% af alle med psoriasis har ondt i led, uden at det drejer sig om alvorlig gigtsygdom. Det er nok at man har psoriasis i sin nærmeste familie. I nogle tilfælde kan det udvikle sig til psoriasisgigt, men det vil reumatologen kunne finde ud af.
  • Overbelastning af led ved fysisk aktivitet og arbejde.
  • Stress og depression er nok de mest almindelige årsager til ondt i led. Stress og depression kan også være årsag til hovedpine, mavesmerter, svimmelhed, træthed og hudkløe.

 

 

Hvad gør man så?

 

Når man ikke har en kronisk alvorlig gigtsygdom som årsag til smerter i led, kan det hele gå over. Hvor lang tid det varer, er afhængigt af årsagen. Ved stærke smerter anbefales Paracetamol, ofte kombineret med gigtmedicin som Ibuprofen og lignende. Vi anbefaler ikke stærkere medicin fordi det som regel ikke hjælper.